God jul og godt nytår Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
         
     
Julehilsen                                                                Nu 1360 medlemmer
 
Kære Venner
 
Så blev det endelig jul, og mange dage står nu i familiens tegn. Mange af jer er draget til andre steder for at besøge familien, og mange får besøg af familien. Det gælder også de frivillige, så Caféen er også gået på juleferie og næsten alle aktiviteter i Vangedes Venner er også gået på juleferie.
Men lørdagenes gå-ture fortsætter uanset vejret og helligdage – man går hver eneste lørdag kl. 11 til 12. Man starter ved Caféen og nyder så en gåtur i Vangedes grønne områder. Dejlig motion med gode snakke undervejs, så der er ingen grund til at blive inde hele julen. Du skal ikke tilmelde dig bare møde op, og husk at klæde dig på efter vejret.
 
Det har igen været et meget aktivt år for Vangedes Venner, med mange arrangementer. Så vi vil takke de frivillige for at de også i 2019 knoklede for at gøre det er sjover at bo i Vangede. Tak fordi I bakker op om de idéer, der kommer fra arrangementgruppen og kaster jer over opgaverne. Vi håber I allerede nu har kigget lidt i kalenderen og set, hvornår vi igen har brug for hjælp – for også i 2020 skal det være sjovere at bo i Vangede.
For at sige jer personligt tak vil vi godt invitere alle, der har været aktive i løbet af året, til ‘nytårskur’ d. 3. januar kl. 19 i Café Caféen.
 
Nu er snart et nyt år på vej, hvor vi glæder os til vores traditioner og nye aktiviteter. Lad os sammen gøre det sjovere at bo i Vangede.
 
Alle Vangedevenner ønskes en glædelig jul og et godt nytår
Susanne og Allan
Vangedes Venner
 
Lær at spille Backgammon – holder juleferie
og deltag i en spændende turnering
Det foregår i Café Caféen, Vangede Bygade 45 hver tirsdag kl. 16.00 - 19.00
Vi øver og lærer spillets regler.

Lån et Backgammonspil
Du kan låne et backgammonspil i caféen mod at lægge dit sygesikringsbevis som pant.

Backgammon er et af de ældste kendte brætspil, med rødder som kan spores over 5000 år tilbage. Læs mere om Backgammon på Wikipedia
 
 

Faste arrangementer

Gåtur – hver lørdag kl. 11-12 
Vi mødes ved Café Caféen, Vangede Bygade 45 og går ca. en time og vi går alle lørdage hele året, uanset vejr og helligdage, også i alle ferieperioder.
Få et gå-kort, og når du har 10 stempler giver caféen en gratis kop kaffe.
Tovholder Kirsten Hamann 
Ingen tilmelding, du møder bare op og tag gerne en ven med.
Læs om vores ture og se billeder på gåturs-bloggen
 
Bogsnak – Juleferie
hver fredag kl. 14 på Vangede Bibliotek.
Vangedevennen Jesper Dalhof læser op af bøger og der tages en snak om bog og forfatter
 
 

Kalenderen

Januar
Fredag d. 3. De frivilliges nytårskur
Fredag d. 24. Vinsmagning

Februar
Fredag d. 14. Fredagsjazz
Lørdag d. 22. Fastelavnsfest

Marts
Fredag d. 6. Fredagsjazz
Fredag d. 20. Fællesspisning

April
Torsdag d 2. Generalforsamling

Maj
Torsdag d. 7. Varme hveder
Fredag d. 15.
 Fællesspisning

Juni
Fredag d. 19. Jazz i bibliotekshaven
Lørdag d. 20. Fest- og kulturdag
Tirsdag d. 23. Sankt Hans i Nymosen

 

 

 

 

Café-galleriet
december og januar 2019/20
Inge Bredall udstiller sine smukke blomster-malerier i Café Caféen. Inge er medlem af Gentofte Malernetværk.

Har du lyst til at give en hånd med, så meld dig som frivillig i caféen eller giv et nap med til et af vores arrangementer? Skriv til kontakt@vangedesvenner.dk 

Med Vangede hilsen
Allan og Susanne
formand og co
– se mere i næste nyhedsmail, på vores hjemmeside eller på Vangedes hjemmeside
 
Vi har din mailadresse for at kunne sende dig nyhedsbrev, samt holde kontakt med dig om de arrangementer, du tilmelder dig. Vi overlader aldrig dine personoplysninger til andre.
Du kan læse hele vores persondatapolitik på http://vvprivatpolitik.vangedesvenner.dk
 
Tak til vores sponsorer
Glarmester Kim Groth
IKEA
OK Benzin
Vangede Avis