Farvel til Ole Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
         
     
Farvel til Ole
 
Kære Venner
 

Tak til alle der bidrog med store og små pengebeløb til den fælles krans fra Vangede til Ole Stephensens bisættelse; det blev en meget flot krans, som blev Vangedes sidste hilsen til Ole. Også tak til alle, der skrev i bogen, det ved vi at Julie satte meget stor pris på.

Der var mange Vangedeborger til bisættelsen i Holte Kirke og også mange, der mødtes i Café Caféen i fredags for at mindes og snakke om de mange gode timer med Ole.

Allan og Susanne

 
 
 
På fredag er der mulighed for at samles om en jazz-aften og husk der også er mulighed for fællesspisning før musikken, se mere nedenfor.
 
Husk vores faste ugentlige muligheder for samvær; Gåturen, Bogsnak og Backgammon – se mere nedenfor.
 
OBS! Børnehjælpsdagene i maj har været placeret på forkerte dato i kalenderen, det er nu rettet. Så tjek lige om du har de rigtige datoer i din egen kalender.
 
Vil du gøre en indsats for Hjerteforeningen og dermed sikre en hjertestarter i caféen
Er det i år vi skal have den sat op? – se mere nedenfor
 
Fredags-jazz – den 22. februar kl. 19
TrioEvergreen spiller hits fra The Great American Songbook – sange, som har været fremført af Louis Armstrong, Frank Sinatra, Ella Fitzgerald og andre af jazzens store koryfæer.  
Med smittende spilleglæde fortolker TrioEvergreen et udvalg fra 
jazzens sangskat, som er komponeret af bl.a. George Gershwin og Cole Porter.
-Niels Stuart, saxofon og vokal
-Henrik Bay, guitar
-Helle Marstrand, bas og vokal
 
Fra kl. 18 er der fællesspisning
Menue: Kyllingegryde med ris
Husk tilmelding via mail til vvspisning@gmail.com
Opgiv navn, tlf. nr, mail og hvor mange du tilmelder
Pris kr. 80,-
 
Lær at spille Backgammon – hver tirsdag kl. 16
og deltag i en spændende turnering
Det foregår i Café Caféen, Vangede Bygade 45 hver tirsdag kl. 16.00 - 19.00
Vi øver og lærer spillets regler.

Lån et Backgammonspil
Du kan låne et backgammonspil i caféen mod at lægge dit sygesikringsbevis som pant.

Backgammon er et af de ældste kendte brætspil, med rødder som kan spores over 5000 år tilbage. Læs mere om Backgammon på Wikipedia
 
 
Hjertestarter i caféen
Du skal tilmelde dig pr mail på givliv@vangedesvenner.dk
Vi har snakket om det i flere år, og nu viser der sig en mulighed for, at vi selv kan gå os til en hjertestarter.
Hjerteforeningen giver en hjertestarter til en gruppen som f.eks. Vangedes Venner, hvis vi kan stille med frivillige til mindst 15 indsamlingsruter den 28. april.
Tænk allerede nu over, om det er noget for dig at deltage, og send os så en foreløbig tilmelding på givliv@vangedesvenner.dk, så vender vi tilbage med mere i næste nyhedsbrev
 

Faste arrangementer

Gåtur – hver lørdag kl. 11-12 
Vi mødes ved Café Caféen, Vangede Bygade 45 og går ca. en time og vi går alle lørdage hele året, uanset vejr og helligdage, også i alle ferieperioder.
Få et gå-kort, og når du har 10 stempler giver caféen en gratis kop kaffe
Tovholder Kirsten Hamann 
Send gerne en mail til Kirsten, hvis du vil orienteres om, hvad der sker omkring gåturene.
Læs om vores ture og se billeder på gåturs-bloggen
 
Bogsnak – hver fredag kl. 14 på Vangede Bibliotek.
Vangedevennen Jesper Dalhof læser op af bøger og der tages en snak om bog og forfatter
 
Mødregruppe på tværs – første torsdag i måneden kl. 12-14 
Hvis du har brug for at lære flere nybagte mødre at kende, ud over dem du møder i din faste mødregruppe, er der nu mulighed for at mødes hver måned, den første torsdag i måneden.
Nana Rytter Nielsen er tovholder på gruppen og vil tage imod i Café Caféen.
 
 

Kalenderen

Husk den ugentlige gåtur hver lørdag kl. 11

Februar
Fredag d. 22. Fredagsjazz

Marts
Fredag d. 1. Trilleband på biblioteket
Lørdag d. 2. Fastelavnsfest
Fredag d. 8. Fællesspisning
Onsdag d. 13. Fællessang
Fredag d. 22. Fredagsjazz

April
Onsdag d. 10. Generalforsamling
Fredag d. 12. Fællesspisning
Fredag d. 26. Fredagsjazz

Maj
Fredag-lørdag d. 3.-4. Børnehjælpsdage
Fredag d. 10. Fællesspisning
Onsdag d. 15. Fællessang

Juni
Fredag d. 14. Fællesspisning
Torsdag-sønag d. 20.-23. Fest og Kulturdaged

Har du lyst til at give en hånd med, så meld dig som frivillig i caféen eller giv et nap med til et af vores arrangementer.

 
Med Vangede hilsen
Allan og Susanne
formand og co

 

Café-galleriet
Tegneren Onkel Krig udstiller kunstværker i februar og marts i Café Caféen.
Den unge kunstner Onkel Krig bruger en spids sorte blyant, når han tegner sine værker på papir.
Motiverne fremtræder derfor som sort-hvide. Men tag ikke fejl, farver spiller i virkeligheden en stor rolle i det kunstneriske udtryk.
Onkel Krigs motiv-verden er smuk og okkult – ikke desideret uhyggeligt – men magisk, og sjælen rejser let med på vilde eventyr.
Kunstværkerne kommer direkte fra en udstilling på det kendte københavnske insted Café Blågårds Apotek, hvor kunstneren fik meget anerkendelse.

– se mere i næste nyhedsmail, på vores hjemmeside eller på Vangedes hjemmeside
 
Vi har din mailadresse for at kunne sende dig nyhedsbrev, samt holde kontakt med dig om de arrangementer, du tilmelder dig. Vi overlader aldrig dine personoplysninger til andre.
Du kan læse hele vores persondatapolitik på http://vvprivatpolitik.vangedesvenner.dk
 
Tak til vores sponsorer
Glarmester Kim Groth
IKEA
OK Benzin
Vangede Avis