Farvel til Ole Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
         
     
Farvel til Ole og fællessang
 
Kære Venner
Vi er stadig rystet og helt uforstående over Oles død i sidste uge. Mange af os har ikke kun mistet en Vangede Ven og kendt personlighed, men også en personlig ven og det gør ondt. Alle udtrykker deres sorg, og at de føler med Julie og børnene.
Når vi taler med andre borgere i Vangede, og når vi ser de reaktioner, der er på facebook, kan vi fornemme, at mange har lyst til at sige farvel til ham.
Vi har derfor lagt en bog hos Floristen (Vangede Bygade 39), hvor alle er velkomne til at skrive en sidste hilsen. Kl. 17.30-19.00 vil bogen være i Café Caféen (Vangede Bygade 45). Sidste frist for at skrive en hilsen vil være torsdag kl. 17.30 hos Floristen.
Der vil også være en bøtte til at lægge penge til en fælles krans fra Vangede. Der kan også gives et bidrag via mobilepay på nr. 28 20 18 01 – skriv ‘Ole’ i beskedfeltet.
 
Ole Stephensen bliver bisat fra Holte Kirke på fredag d. 15. februar kl. 13
 
Når man mister en ven og familiemedlem, så kan det være svært at forstå at lige uden for vinduet fortsætter dagliglivet, og det gør det også i Vangedes Venner, hvilket jeg er helt sikker på at Ole også havde ønsket, for han var stolt af vores sammenhold her i Vangede.
Men vi kommer til at savne ham ved alle vores arrangementer. 
 
Vi vil her gerne udtrykke vores dybfølte sorg og mange tanker til Julie og pigerne.
Allan og Susanne
Vangedes Venner
 
------------------------------------------------------------------------------------------------- 
Husk også de faste ugentlige muligheder for samvær; Gåturen, Bogsnak og Backgammon – se mere nedenfor.
 
OBS! Børnehjælpsdagene i maj har været placeret på forkerte dato i kalenderen, det er nu rettet. Så tjek lige om du har de rigtige datoer i din egen kalender.
 
Vil du gøre en indsats for Hjerteforeningen og dermed sikre en hjertestarter i caféen
Er det i år vi skal have den sat op? – se mere nedenfor
 
Fællessang – onsdag den 13. kl. 19
Lige midt i februar kan vi både synge om vinterens sne og det kommende forår
Alle med lyst til at synge er velkomne og tonen holdes med hjælp fra Ander fra biblioteket ved klaveret.
I pausen er der mulighed for en hyggesnak
 
 
Lær at spille Backgammon – hver tirsdag kl. 16
og deltag i en spændende turnering

Det foregår i Café Caféen, Vangede Bygade 45 hver tirsdag kl. 16.00 - 19.00

Vi øver og lærer spillets regler.

Turnering i februar:
Hvem kan slå Winnie og Henrik?

Lån et Backgammonspil
Du kan låne et backgammonspil i caféen mod at lægge dit sygesikringsbevis som pant.

Backgammon er et af de ældste kendte brætspil, med rødder som kan spores over 5000 år tilbage. Læs mer om Backgammon på Wikipedia
 
 
Hjertestarter i caféen
Du skal tilmelde dig pr mail på givliv@vangedesvenner.dk
Vi har snakket om det i flere år, og nu viser der sig en mulighed for, at vi selv kan gå os til en hjertestarter.
Hjerteforeningen giver en hjertestarter til en gruppen som f.eks. Vangedes Venner, hvis vi kan stille med frivillige til mindst 15 indsamlingsruter den 28. april.
Tænk allerede nu over, om det er noget for dig at deltage, og send os så en foreløbig tilmelding på givliv@vangedesvenner.dk, så vender vi tilbage med mere i næste nyhedsbrev
 

Faste arrangementer

Gåtur – hver lørdag kl. 11-12 
Vi mødes ved Café Caféen, Vangede Bygade 45 og går ca. en time og vi går alle lørdage hele året, uanset vejr og helligdage, også i alle ferieperioder.
Få et gå-kort, og når du har 10 stempler giver caféen en gratis kop kaffe
Tovholder Kirsten Hamann 
Send gerne en mail til Kirsten, hvis du vil orienteres om, hvad der sker omkring gåturene.
Læs om vores ture og se billeder på gåturs-bloggen
 
Bogsnak – hver fredag kl. 14 på Vangede Bibliotek.
Vangedevennen Jesper Dalhof læser op af bøger og der tages en snak om bog og forfatter
 
Mødregruppe på tværs – første torsdag i måneden kl. 12-14 
Hvis du har brug for at lære flere nybagte mødre at kende, ud over dem du møder i din faste mødregruppe, er der nu mulighed for at mødes hver måned, den første torsdag i måneden.
Nana Rytter Nielsen er tovholder på gruppen og vil tage imod i Café Caféen.
 
 

Kalenderen

Husk den ugentlige gåtur hver lørdag kl. 11

Februar
Onsdag d. 13. Fællessang
Fredag d. 22. Fredagsjazz

Marts
Fredag d. 1. Trilleband på biblioteket
Lørdag d. 2. Fastelavnsfest
Fredag d. 8. Fællesspisning
Onsdag d. 13. Fællessang
Fredag d. 22. Fredagsjazz

April
Onsdag d. 10. Generalforsamling
Fredag d. 12. Fællesspisning
Fredag d. 26. Fredagsjazz

Maj
Fredag-lørdag d. 3.-4. Børnehjælpsdage
Fredag d. 10. Fællesspisning
Onsdag d. 15. Fællessang

Juni
Fredag d. 14. Fællesspisning
Torsdag-sønag d. 20.-23. Fest og Kulturdaged

Har du lyst til at give en hånd med, så meld dig som frivillig i caféen eller giv et nap med til et af vores arrangementer.

 
Med Vangede hilsen
Allan og Susanne
formand og co

 

Café-galleriet
Tegneren Onkel Krig udstiller kunstværker i februar og marts i Café Caféen.
Den unge kunstner Onkel Krig bruger en spids sorte blyant, når han tegner sine værker på papir.
Motiverne fremtræder derfor som sort-hvide. Men tag ikke fejl, farver spiller i virkeligheden en stor rolle i det kunstneriske udtryk.
Onkel Krigs motiv-verden er smuk og okkult - ikke desideret uhyggeligt - men magisk og sjælen rejser let med på vilde eventyr.
Kunstværkerne kommer direkte fra en udstilling på det kendte københavnske insted Café Blågårds Apotek, hvor kunstneren fik meget anerkendelse.

– se mere i næste nyhedsmail, på vores hjemmeside eller på Vangedes hjemmeside
 
Vi har din mailadresse for at kunne sende dig nyhedsbrev, samt holde kontakt med dig om de arrangementer, du tilmelder dig. Vi overlader aldrig dine personoplysninger til andre.
Du kan læse hele vores persondatapolitik på http://vvprivatpolitik.vangedesvenner.dk
 
Tak til vores sponsorer
Aksel Benzin a/s
Glarmester Kim Groth
IKEA
OK Benzin
Vangede Avis