|
|
|
|
|
|
|
Kære Venner
Solen skinner og små blomster spirer frem – vi kan vist godt kalde det forår.
Der sker mange ting i Vangede. I morgen er der to arrangementer
torsdag den 16/3 kl. 18
byder vi velkommen til nye borgere i Vangede – se nærmere om dette nedenfor
torsdag den 16/3 kl. 19
Sammen med biblioteket indbyder vi til en snak om, hvordan vi ønsker, at Vangede skal udvikle sig. Her håber vi på, at der vil fremkomme både nye idéer og måske er der nogle, der vil genoptage gamle tanker. Kom hvis du vil høre om muligheder i Vangede eller kom gerne med dine idéer til noget, du gerne vil arbejde for i Vangede – se mere nedenfor
Der skulle have været møde om kortspil den 7. marts – læs om dette nedenfor
Læs om flere spændende arrangementer i dette nyhedsbrev eller se kalenderen.
Med Vangede hilsen
Allan og Susanne
|
|
|
|
|
|
|
Velkommen til nye borger torsdag den 16. marts kl. 18
i Café Caféen
Er du ny i byen, er du flyttet til Vangede indenfor de sidste par år eller overvejer at flytte til Vangede, så kom og hør, hvad der sker af aktiviteter i Vangede. Kender du nogle, der er nye i byen, så husk at fortælle dem om dette arrangement. Mange klubber/foreninger vil være repræsenteret til mødet.
|
|
|
|
|
|
|
Hvor skal vi hen, Vangede torsdag den 16. marts kl. 19
på biblioteket
Lad os høre din mening om, hvordan Vangede skal udvikle sig i de kommende år. Det kan være kultur, underholdning, butiksliv, sport eller noget for børn. Derfor indbyder vi dig til at komme frem med lige det, du brænder for, noget du gerne vil have startet et fælleskab omkring. Mød op med dine tanker og idéer – store eller små – og tænk over, om du gerne vil være med til at løbe nye idéer i gang eller sætte nyt liv i tidligere idéer. Spørg gerne om hvad Vangede kan tilbyde dig – men spørg også dig selv om, hvad du kan gøre for at gøre det sjovere at bo i Vangede.
|
|
|
|
|
|
|
Affaldsindsamling søndag den 26. marts kl. 10
start foran Café Caféen
Det skal ikke kun være sjovere at bo i Vangede, men også renere, men det kan også være sjovt at indsamle det affald, der ikke har ramt ned i affaldsspandene.
I samarbejde med kommunen holder Vangedes Venner affaldsindsamling. Der vil være gribetænger og poser til indsamlerne. Kommune kører udstyr ud og henter affaldet. Vi håber, der er mange, der vil tilbyde sig som affaldssamler, og samtidig håber vi, at der ikke er så meget at indsamle efter vi har fået de nye skraldespande i Vangede. Har du lyst til at være med til at gøre Vangede renere så mød op d. 26. marts kl. 10 foran Café Caféen, Vangede Bygade 45.
|
|
|
|
|
Fællessang
tirsdag den 21. marts kl. 19
Sammen med biblioteket indbyder vi også her i foråret til fællessang
Det er tirsdage kl. 19
Anders Busk sidder som sædvanligt ved klaveret og alle stemmer er velkomne.
Kom i god tid, hvis du lige skal have købt lidt drikkelse, før vi stemmer i med sang.
|
|
|
|
|
|
Kortspil i Caféen
Vi havde indbudt til møde i Caféen den 7. marts
Det var et meget dårligt vejr, og i hvert fald en enkelt ringede og meldte, at hun ikke ville ud i det vejr. Det må der være flere der har syntes – da der faktisk ikke kom nogen.
Der er dog en del, der har givet tilsagn om at de gerne vil spille kort, så mød evt. op til mødet på biblioteket i morgen torsdag den 16. marts kl. 19, så tager vi det med i snakken om “Hvor skal vi hen, Vangede”.
|
|
|
|
|
Lær at spille Backgammon
Café Caféen hver tirsdag kl. 16.00 - 18.00. Vi øver og lærer spilles regler – og hygger os sammen.
|
|
|
|
|
Vangedes Venners Generalforsamling
Onsdag den 26. april kl. 19
Sæt allerede nu kryds i kalenderen Dagsorden ifølge vedtægterne, der kan ses på vangedesvenner.dk Der bydes på en kop kaffe/the og mulighed for at købe andre drikkevare i Caféen før mødes start
Bestyrelsen 2022-2023
Allan Andersen, formand, genopstiller Egil Rindorf, næstformand, ikke på valg Gitte Castella, sekretær, ikke på valg Peter Hegelund, kasserer, genopstiller Mette Panton, genopstiller Leif Erritssø, genopstiller Bent Arper Jensen, ikke på valg Ulrik Smith, supleant, genopstiller ikke Medlemmer kan fremsætte forslag til behandling på generalforsamlingen senest den 12. april . Forslag skal afgives skriftlig
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Gåtur – hver lørdag kl. 11-12
Vi mødes ved Café Caféen, Vangede Bygade 45 og går ca. en time og vi går alle lørdage hele året, uanset vejr og helligdage, også i alle ferieperioder. Få et gå-kort, og når du har 10 stempler giver caféen en gratis kop kaffe Tovholder Kirsten Hamann
Ingen tilmelding, du møder bare op og tag gerne en ven med.
|
|
|
|
|
Bogsnak
Vangedevennen Jesper Dalhof læser op af bøger og der tages en snak om bog og forfatter.
Det er hver fredag kl. 14-16 i bibliotekets Turèllsamling
|
|
|
|
|
|
|
Kalenderen
Husk den ugentlige gåtur hver lørdag kl. 11
Marts:
Torsdag d. 16. kl. 18 Møde for nye borger
Torsdag d. 16. kl. 19 Møde på biblioteket – Hvor skal vi hen, Vangede
tirsdag d 21. kl. 19 Fællessang
fredag d. 24. kl. 18 Fællesspisning Hakkebøffer 90,-
April:
onsdag d. 26. VV Generalforsamling
fredag d. 28. kl. 18 Fællesspisning, Kylling i karry 90,-
Maj:
torsdag d. 4. kl. 19 Varme hveder
tirsdag d. 9. kl. 19 Fællessang
fredag-lørdag d. 12.-13. Børnehjælpsdage
Juni:
fredag d. 9. Jazz i bibliotekshaven
lørdag d. 10. Festdag på plænen
fredag d. 16. kl. 18 Fællesspisning Grill 90,-
fredag d. 23. Sankt Hans i Nymosen
Har du lyst til at give en hånd med, så meld dig som frivillig i caféen eller giv et nap med til et af vores arrangementer.
Med Vangede hilsen
Allan og Susanne
formand og co
|
|
|
Café Caféen Galleriet
I februar og marts udstiller Charlotteklubbens kunstgruppe malerier i Café Caféens galleri.
|
|
|
|
|
Vi har din mailadresse for at kunne sende dig nyhedsbrev, samt holde kontakt med dig om de arrangementer, du tilmelder dig. Vi overlader aldrig dine personoplysninger til andre.
Du kan læse hele vores persondatapolitik på vores hjemmeside
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|